Mosegrisen Martin Sandager får årets pris for sit enestående arbejde med de herlige dyr i mosen. Uldgrisene i Kragelund Mose får desuden ubetinget årets pris for deres nuttethed.

I en mose, midt i det sydlige Jylland, lever en flok grise det herligste liv. De ligner vildsvin, og er lige så gode til at leve i naturen som deres vilde slægtninge. Når soen skal føde sine unger, samler hun redemateriale sammen, store totter af tørt græs og andre vækster. Reden anlægges i læ af et væltet træ eller under en stor rødgran. Så snart de små, stribede grislinger kan stå på benene, begynder eventyret; ud og undersøge verden med den bløde tryne og lege med søskende. Når soen kalder og smider sig ned, mosler grisene til, får en tår mælk, og er straks afsted igen.

Danmarks Vilde Natur har i år doneret 15.000 kr. til Martin Sandagers arbejde med at skabe et naturområde, hvor store pattedyr lever det gode, vilde liv og genstarter de nedbrudte økosystemer. Foruden uldgrisene er her heste, vandbøfler, okser og geder, der lever deres eget liv uden at skulle andet. Dådyrene har selv fundet ind.

Vi besøger Kragelund Mose i begyndelsen af marts, en solfyldt dag med lærker, viber og masser af ravne i luften. Inde fra mosen høres tranernes trompetskrig.

Da vi går ind i området, kommer den første orne i småløb i mod os, en ordentlig krabat med helt sort pels. Han skal hen til Martin og kløs i pelsen, og efter den hilsen vender han sig, og skal klappes af Deres udsendte. Hunden Herman springer omkring, for også at fange den store gris’ opmærksomhed, de er helt tydeligt fortrolige. Ikke langt fra os går to søer og roder i noget, der engang var en kørevej ind i den 200 ha store indhegning. Den sammenkørte jord er voksested for kvikgræs, hvis rødder er særligt eftertragtede. De gryntende landskabsingeniører har sammen med 11 artsfæller forvandlet store pletter fra kedelig, jævn græsmark til et virvar af knolde, græstørv og bar jord, fugtige småhuller og tørre toppe – al den variation og forstyrrelse, de vilde planter kan drømme om. Mosebunke og lysesiv får selskab af snesevis af andre plantearter, som grisene baner vejen for. Den sarte oprindelige mosevegetation, med ulvefodsplanter, sphagnummosser, klokkelyng og orkideer, er grisene derimod helt uinteresserede i.

Mosens voksne grise pløjer de tidligere agre igennem, på jagt efter lækre rødder, de smider sig i mudderet eller hilser på hinanden i forbifarten, grynter, og smasker videre i grønsværen. Et par damer med krøllet, lys pels dufter interessant og den sorte orne holder sig i nærheden, ikke påtrængende, bare opvartende. Vi er rundt i mosen og besøge de søer, der går med kuld. Hvert sted modtages vi af soen, der løber os i møde med grislingerne i galop lige bag hende. De små væsner holder sig i en tæt sværm, og når de er inde i vegetationen, kamuflerer striberne dem.

Sådan lever svinet, dét er dens natur. Vi giver Martin støtten i taknemmelighed over at han hjælper os med at huske, at svinene er legesyge, nysgerrige, intelligente dyr med både tillid og vagtsomhed. Omsorgsfulde flokdyr, der går til side i et skovbryn, for at få unger. Et dyr der grynter så man kan høre, den er tilfreds. Det er snart jævndøgn, Martin og mosens grise viser os en lysere vej.

Det er os, der siger tak.

 

Tidligere modtager af naturdonationen:

2024 Den Danske Naturfond

2025 Molslaboratoriet

2026 Martin Sandager og Kragelund Mose