Embedsdyrlæger skal nu ændre deres praksis for tilsyn af vilde heste og vildkvæg. Det tilsiger ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.
I Juni ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet de skriftlige indskærpelser, som en embedsdyrlæge fra Fødevarestyrelsen udstedte til en dyreholder omkring hold af heste, geder og kreaturer i helårsgræsning.
Afgørelse vil få overvældende betydning
Sagen drejer sig om, at Fødevarestyrelsens embedsdyrlæge -efter en anmeldelse – havde vurderet nogle dyr under huld og havde pålagt nærende og strukturholdigt foder og et efterfølgende gebyrbelagt kontrolbesøg. Dyreejer var lodret uenig og påklagede embedsdyrlægens indskærpelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Forleden kom afgørelsen, at Nævnet er enig i dyreholders klage. Indskærpelserne blev derfor ophævede.
Dette er naturligvis en stor sejr for alle dyreholdere. Men også en sejr i kampen for en større og vildere natur.
Det Klagenævnet siger med afgørelsen er, at hvis en ko, hest eller ged vurderes under middel i huld, men i øvrigt ikke er skadet, syg eller er adfærdsmæssigt afvigende, kan en dyrlæge ikke bare beslutte, at de pågældende dyr ikke får tilstrækkelig nærende strukturrig føde eller nok vand. Det kan skyldes andre årsager, som fx diegivning, alder, arvelige træk eller andre naturlige årsager. Dyrlægerne skal altså ud fra en helhedsvurdering kunne dokumentere, at forholdet virkelig skyldes manglende føde, sygdom el.lign.
Herved er det slut med for eksempel bare at kræve aflivning af raske, velfungerende småt-spisende heste under huld, blot fordi de er gamle. Eller at få indskærpelser om at give tilstrækkeligt føde og strukturfoder, uden at dyrlægen kan dokumentere, at dyret er sygt, tilskadekommet eller rent faktisk mangler adgang til tilstrækkeligt foder/vand. Det stiller således meget større krav til dyrlægernes faglighed og deres dokumentation ved indskærpelser.
Tak for afgørelsen kære Klagenævn!
Det er både en opløftende og en skelsættende afgørelse, som kommer til at danne præcedens for fremtidige embedsdyrlægers og andre dyrlægers vurderinger af helårsgræssende dyr og hvordan tilsyn og indskærpelser sker fremover. Ligeledes er det vigtig information til landets mange ansvarlige og omsorgsfulde dyreholdere.
Konflikt mellem dyrlæger
Denne afgørelse taler direkte ind i en standende konflikt mellem dyrlæger, hvor nogle ønsker at store dyr i ekstensive græsningsprojekter skal behandles som kæledyr, mens andre er bevidste om at vilde dyr, der lever under naturlige forhold og i flok, skal tilses på andre måder.
Et forhold som afgørelsen adresserer er således det for dyreholdere velkendte forhold, at dyr, der lever i flok, er afhængige af deres ældre og mere ”vise” dyr, der er med til at lære flokkens føl og kalve at finde rundt i landskabet. Nu kan det ikke længere kræves at disse dyr aflives bare fordi alderen gør, at de ser lidt afpillede ud. Afgørelsen anerkender også at diegivende dyr typisk vil være ”under” gennemsnitligt huld. Men at dette ikke er unormalt.
Afgørelsen, der er endelig, nærstuderes i øjeblikket af alle embeds-og praktiserende dyrlæger. Så fremover bør der ikke komme flere klagenævnssager omkring dette, hvis dyrlægerne ellers følger Klagenævnets krav om at foretage og dokumentere en helhedsvurdering af dyrene. Slut med venstrehåndsarbejde, slut med såkaldte dyreaktivisters ribbensbilleder og slut med at tale kundekredsen efter munden.
Det er også det eneste, der giver mening og tryghed for både dyr og dyreholdere, der færdes i store vilde ekstensive græsningsprojekter.
Hvordan skal fremtidens dyrlæger klædes på til at håndtere denne mere helhedsprægede adgang til dyrevelfærd? Det drøftes for tiden på dyrlægeuddannelserne i Foulum og København. Vi venter spændt.
LÆS MERE
Nedenfor har vi tsom en service rukket highlights ud af Klagenævnets afgørelse om ophævelse af indskærpelserne for det pågældende dyrehold:
Klagers heste
Selv om hopper med føl blev vurderet til huld under middel, er det ikke konstateret, at hestenes foder ikke har været nærende, ikke har indeholdt tilstrækkeligt strukturfoder, eller mangel på frisk vand. Der er heller ikke konstateret sygdom eller tilskadekomst. Det, at hestene er i huld under middel og har tabt huld betyder ikke, at de ikke har fået tilstrækkeligt foder eller vand, eller at de har været syge eller tilskadekomne. Det kan skyldes andet, fx var begge hopper diegivende.
Klagers geder
I bekendtgørelsen står, at dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående have en passende behandling, aflives eller en dyrlæge hurtigt skal konsulteres. Nævnet finder ikke, at det i kontrolrapporten og foto- og videodokumentationen er dokumenteret, at geder var syge eller tilskadekomne. Der er alene konstateret, at geder var på grænsen til under middel i huld, gik skudtrygget og virkede passive. Nævnet finder ikke, at det er godtgjort, at gederne var syge eller tilskadekomne, idet forholdene kan skyldes andre forhold. At geder er i huld under middel eller er blevet fodret med naturlige fødeemner, er ikke ensbetydende med, at de er syge eller tilskadekomne.
Klagers kvæg
Jf. kontrolrapporten og fotodokumentationen for indskærpelsen om, at en kvie var under middel i huld, manglede fedt omkring haleroden og havde lettere indfalden lårmuskulatur mm. vurderer nævnet heller ikke, at kvien ikke havde adgang til passende nærende foder eller friskt vand. At kvien har været i huld under middel, betyder efter nævnets vurdering, således ikke, at den ikke har fået tilstrækkeligt foder eller vand.
Nævnet bemærker, at der hverken i dyrevelfærdsloven eller i bekendtgørelse nr. 1317 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg, er krav til huld for udegående kvæg.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,